Tænk turismen med som kundeunderlag og bosætningsstrategi
Turismen rummer store vækstpotentialer og kan understøtte bylivet og økonomien i både landdistrikter og byer – og events kan bruges strategisk til at vise byen frem for mulige tilflyttere.
Kulturen og erhvervslivet
Kunst og kultur kan være et samlende tema for en hel by – fx Lydens By Struer eller Kunstnernes By Skælskør. Koblingen mellem kultur og erhverv er kompleks, men spændende. Virksomhederne har stærke interesser i en levende og attraktiv by. De kan med fordel inviteres ind i byudviklingen.
Erfaring med analyser, rådgivning og studieture
Fra analyser, rådgivningsopgaver, studieture og mit virke som formand for Kunstnerlavet KIT i Skælskør har jeg en solid forståelse for potentialet i kunst, kultur, events og turisme som udviklingsmotorer i mindre og mellemstore byer.
Processer, strategier, konferencer og studieture – jeg kan hjælpe med det hele
Jeg kan hjælpe med:
- Studieture til stærke tyske turistdestinationer fx ved Østersøen og Nordsøen – og til byer der er udviklet med kulturen som løftestang
- Processer, hvor turisternes ønsker til byens tilbud kortlægges
- Udvikling af byfunktioner, der medtænker turisterne som kundeunderlag
- Konferencer og casesamlinger om kulturen som driver i mindre og mellemstore byer
- Organisering af et kunstnerlav og samspillet med kommunen