BID – en effektiv samarbejdsmodel i bymidten
BID (Business Improvement District) er en effektiv samarbejdsmodel i bymidten. Den kendes fra udlandet, hvor den kræver en særlig lovgivning. I Danmark anvendes en frivillig model, som har vist sig effektiv til at styrke samskabelse og byliv.
Bylivet styrkes hver måned
Modellen egner sig godt til jer, der ønsker fokus på handlinger og samskabelse i bymidten. Den består af tre dele
- Månedlige møder, som alle i området inviteres til
- En ekstern facilitator med ansvar for mødet
- En aktivitetspulje
Hver måned besluttes og igangsættes konkrete handlinger – fx mindre og større events, gensidig sparring blandt butikkerne, øget renhold i bymidten, samarbejde med kulturinstitutioner etc.
Kommunen, cityforeningen og evt. erhvervscenteret kan med fordel deltage i alle møder.
I får meget byliv for pengene – og styrket samarbejde
Erfaringen er, at et BID-samarbejde skaber en række positive effekter:
- Styrket synergi mellem bymidtens aktører
- Nye ideer, der omsættes til handling hver måned
- Mere byliv – aktivitetspuljen rækker langt, når aktørerne selv disponerer midlerne
- Kommunen får en løbende og positiv dialog med bymidtens aktører
- Problemer kan hurtigt ryddes af vejen – handling skabes her og nu
I mange byer er brug for handlinger, der skaber energi og succesoplevelser her og nu. Når vi gør ting sammen, stiger energien og handlekraften i byen. Det egner BID-modellen sig rigtig godt til.
Jeg faciliterer gerne jeres næste BID
Kontakt mig for en uforpligtende snak, hvor jeg fortæller om modellen, og hvordan I konkret kommer i gang. Som erfaren procesfacilitator med stor bymidteerfaring har jeg de bedste forudsætninger for at hjælpe jer godt på i gang med et succesfuldt BID-samarbejde.