Hvor er de lavthængende frugter i jeres bymidte?
Alle bymidter har uforløste potentialer. Som bymidteekspert spotter jeg dem hurtigt – hvad enten det er at skabe flere opholdsmuligheder i bymidten, styrke det grønne, løfte facaderne eller skabe en håndfuld oplevelsesruter i bymidten. Med et bymidtetjek sætter jeg kort og klart fokus på byen potentialer. Organisering og markedsføring berører jeg også.
Et par dages ophold i byen – tæt dialog med forvaltning/citychef
Typisk opholder jeg mig et par dage i byen, hvor jeg besigtiger byen morgen, middag og aften, taler med kommunen og cityforeningen, og danner mig et billede af styrker og potentialer i byen. Inden besøget har jeg screenet relevante planer.
Klar analyse med anbefalinger
Det hele kondenserer jeg til en analyse, der kort og klar viser potentialerne i byen. Den kan fx have denne opbygning:
- Baggrund for opgaven, fx konkretisering af bymidteplanen
- Byens strategiske potentiale (er der fx et stort potentiale for turisme?)
- Analysen: bymidten i dag
- Anbefalingerne: Her og nu / kortsigtet / langsigtet
- Billeder fra byen, der underbygger pointerne
- Evt. billeder fra andre byer til inspiration
Intern præsentation eller offentligt møde
Analysen kan jeg fx præsentere for forvaltningen, hvorefter den rettes til som endeligt notat. Eller på et offentligt møde, hvis det er nyttigt at få skabt fælles billeder på tværs i hele byen.
Har I behov for et bymidtetjek?
I foråret 2020 har jeg lavet bymidtetjek efter ovenstående model i Ikast og Randers. Det fungerede godt, og jeg laver meget gerne bymidtetjek i andre byer også.