Udviklings- og forsøgsprojekter – om grundejere, kultur og nye forretningsmodeller
Et udviklings- og forsøgsprojekt afprøver nye tilgange til byudvikling, som herefter formidles til offentligheden. Projektet gennemføres typisk med én eller flere kommuner, som afprøver forskellige tilgange til området. Et forsøgsprojekt kan fx handle om:
- Grundejernes engagement i bymidten, og hvordan det kan styrkes som driver i byens udvikling.
- Inddragelse af borgere eller turister i udvikling af landsbyens servicetilbud, så der skabes et bedre match mellem udbud og efterspørgsel – og bedre økonomisk bæredygtighed.
- Nye forretningsmodeller, som sikrer butikkernes eller hotellets overlevelse i en lille by
- Hvordan kunstnere og virkomheder kan arbejde tættere sammen, og hvilke gevinster det har for begge parter
Erfaringsopsamling giver et bedre procesdesign
Et forsøgsprojekt vil ofte starte med erfaringsopsamling fra lignende projekter, som bruges til at kvalificere og designe projektet. Herefter gennemførelse og afrapportering. Det kan ofte give rigtig god mening at tage på en 1 dags-studietur sammen eller afholde en lokal temadag med relevant inspiration.
Fra procesdesign til analyse og konferencer – jeg hjælper jer hele vejen
Med mit levende sprog, gode caseoverblik og store erfaring med at tilrettelægge og gennemføre processer kan jeg hjælpe jer med alle faser af projektet – fra procesdesign, aktørinddragelse, analyse og afrapportering til afholdelse af konferencer og studieture.