For fem år siden skrev jeg bogen “Butikker og byliv – en værktøjskasse til udvikling af levende bymidter”. I dag tog jeg fat på den næste bog – om det, jeg kalder Vinderbutikker.
Det er ejerledede butikker, der ligger i bymidten og har en sund økonomi. Det er fx slagtere, cykelhandlere, boghandlere og tøjbutikker. Hvad er det, de gør – dem, der tjener penge? Det ved vi faktisk meget lidt om. Og sunde butikker giver en levende by.
Jeg interviewer 23 af dem – kommer helt ind i maskinrummet – og finder ud af, om det er økonomistyring, ledelse, digital markedsføring eller personlige kompetencer, der er hemmeligheden. Eller noget helt femte.
Butikkerne vælges endeligt ud og interviewes frem mod sommerferien, men at de findes – det har jeg sikret mig ved desk research og økonomitjek.
Du er velkommen til at connecte med mig på Linkedin, hvor jeg løbende fortæller nyt fra projektet.
Bogen udkommer 21/3 2022.
En følgegruppe på med stor hands on viden om detailhandel giver sparring og feedback undervejs. Den består af:
- Jeppe Keller Jensen, leder af Erhvervsudvikling, Horsens Kommune
- Thomas TH Rasmussen, forretningschef for handel og oplevelser, Business Lolland-Falster
- Jan Birk Knudsen, Chef for Vores Ikast
- Mette Bræmer- Jensen Citychef, Randers Cityforening
- Michael Vendelbo Pedersen, Handelschef, Thy Erhvervsforum
- Anders Baagland, city manager Brobygning Middelfart og formand for styregruppen i Danske Handelsbyer
- Lene Lawaetz, direktør og igangsætter, Brobygning Middelfart
- Peter Skjold Mogensen, lektor, Copenhagen Business Academy
- Marie Louise Hartvig Widding, sociologisk byudvikler, SeTilSiden
- Morten Gade Steinmetz, revisor og brancheleder, Deloitte
- Lone Rasmussen, markedschef og forbrugerpolitisk fagchef, Dansk Erhverv
- Jens Birkeholm, branchedirektør i Dansk Erhverv
- Helge Padegaard, erhvervskonsulent i Svendborg Kommune og projektleder for Styrket Erhverv i Gadeplan
- Nils Hall Torgersen, forretningsudvikler, Erhvervshus Sjælland
Ansvaret for bogens indhold er naturligvis mit eget, og deltagerne i følgegruppen “hæfter” ikke for bogens indhold ved deres deltagelse i følgegruppen.