PROVINSBYER MED RETNING

UDVIKLING MED UDGANGSPUNKT I EGNE STYRKER OG ET GODT SAMSPIL MELLEM BOLIGUDBUD, UDDANNELSER OG ARBEJDSPLADSER - SÅ ER I GODT PÅ VEJ!

IMG_6137

Provinsbyer med retning

Nogle provinsbyer ligger i vækstområder, mens andre skal skabe mulighederne selv med en skarp prioritering af projekter og ressourcer.

For både mindre og større provinsbyer gælder det, at en analyse af det strategiske potentiale, aktivering af borgernes drømme og et stærkt samarbejde på tværs af byens aktører er elementer i forløsningen af stedets potentiale.

Det er også vigtigt at se på samspillet mellem boligudbud, uddannelser og arbejdspladser inden for en "funktionel hverdagsafstand".

Endelig ligger der et stort potentiale i at aktivere byens aktører som medspillere i byens udvikling. Selv i mindre provinsbyer kan der være lokale aktører, der er villige til at løfte store udviklingsprojekter.

Et eksempel er, hvordan Gilleleje Brugsforening påtog sig at bygge hele projektet "Kulturhavn Gilleleje" i tæt samspil med borgerne i byen.

På Urland og BYSTRATEGIs konference "Sammen skaber vi den levende by" 20/6 2019 var der flere gode cases. Læs take aways her.

KAN I BRUGE HJÆLP TIL:

  • Kortlægning af byens styrker og potentielle synergier?
  • En plan- og udviklingsstrategi, der bringer styrkerne i spil?
  • Et bymidtesamarbejde, der samler alle byens kræfter?
  • En boligstrategi, der skaber et varieret boligudbud?
  • Udviklingsprojekter, hvor byens behov og mulige investorers engagement skal afklares i en samskabende proces?

Så lad os drikke en kop kaffe og tale om mulighederne

Plan- og udviklingsstrategi - og måske et samlende tema?

En plan- og udviklingsstrategi skal give det overordnede bud på kommunens udvikling.

En analyse af de strategiske muligheder koblet med en proces, der inddrager og aktiverer borgernes ønsker, er en god vej at gå. En kort studietur kan give rigtig god mening, når der skal skabes fælles billeder.

I byer med et stærkt erhvervsliv og mange arbejdspladser ligger et potentiale i at gøre indpendlere til tilflyttere - det arbejder man fx med i Kalundborg.

I andre byer er udfordringen omvendt: flere arbejdspladser vil have det største effekt på bosætningen. Bykvalitet, skoler, daginstitutioner etc. spiller naturligvis også ind.

Nogle steder kan man finde et tema, der favner byens udvikling bredt og som har eller er ved at få en bred forankring i byen. Dermed har man fundet et omdrejningspunkt for synergi i byen.

I Struer er lyd blevet et omdrejningspunkt for byens udvikling.

I Skælskør har kunst og kunsthåndværk vist sig at have et stærkt potentiale som udviklingsmotor.

I Højer har en designefterskole og -højskole skabt stor dynamik.

Boligstrategi – med bofællesskaber og byggefællesskaber?

Udvikling af kommunens boligudbud er af stor betydning.  Spørgsmål, der typisk rejser sig:

  • Hvilke boliger har vi overskud og underskud af? Og hvordan får vi justeret udbuddet, så det passer til efterspørgslen?
  • Hvordan får vi flere lejeboliger i bymidten – til både seniorer og andre?
  • Hvilke private investorer er mulige bygherrer?
  • Kan den kommunale grundkapital fungere som løftestang i boligprojekter, der også rummer fx privat udlejning, ejerboliger og andelsboliger?

Private aktører kan realisere omfattende projekter selv i mindre byer. I Nørre Snede opfører private aktører lige nu 26 ejer- og lejelejligheder i bymidten.

Der kan ligge et stort potentiale i at arbejde med bofællesskaber og byggefællesskaber. Det har man gjort i Roskilde Kommune i mange år med gode resultater.

Tyskland har mange års erfaringer med byggefællesskaber. På vegne af Realdania har jeg kortlagt erfaringerne i Tübingen. Her og i andre tyske byer er der meget inspiration at hente.

Karise på Østsjælland fik i 2018 forøget indbyggertallet med 10%, da Bofællesskabet Permatopia slog dørene op. 220 voksne og børn flyttede ind - mange af familierne fra København.

I Syddjurs Kommune arbejder man pt. med at udnytte tomme landbrugsbygninger mv. til bofællesskaber - og oplever stor interesse fra mulige beboere.

Brugsforeningen og andre lokale investorer

Kommunen kan ikke løfte alle investeringer selv. Der ligger derfor et stort potentiale i lokale investorer som drivere i byens udvikling.

Det kan både være boligprojekter, kulturhuse, bymidteprojekter etc.

Ofte med kommunen i en understøttende rolle i form af langvarige lejekontrakter eller delvist ejerskab.

Den samskabende proces, hvor behov og modeller afklares, er vigtig, når potentialet skal afdækkes.

Gilleleje Brugsforening har været bygherre på "Kulturhavn Gilleleje", som rummer både kulturhus, boliger, plejehjem, tandlæge- og lægeklinik. Og i dag er brugsforeningen ansvarlig for at drive kulturhuset.