LEVENDE BYMIDTER

BYRUM FOR ALLE, EN KLAR DETAILHANDELSSTRATEGI OG ET STÆRKT BYMIDTESAMARBEJDE – SÅ ER I GODT PÅ VEJ!

025

Levende bymidter

En attraktiv bymidte er et kæmpe aktiv for en by. Den er byens og nogle gange hele kommunens visitkort.

Byer med samme udgangspunkt klarer sig meget forskelligt - der er kort sagt meget, man kan gøre!

En god bymidteplan, et stærkt bymidtesamarbejde, udvikling af detailhandlen og en dygtig citymanger er gode veje til en levende bymidte.

Som specialist hos COWI igennem fem år har jeg arbejdet intensivt med, hvordan man aktivt udvikler en levende bymidte.

I 2016 skrev jeg bogen ”Butikker og byliv – en værktøjskasse til udvikling af levende bymid­ter”. Den rummer 160 A4-sider med et væld af konkrete eksempler ordnet i 12 strategier.

På Urland og BYSTRATEGIs konference "Sammen skaber vi den levende by" 20/6 2019 i Skælskør var der god inspiration til udvikling af en levende bymidte - læs takeaways her.

KAN I BRUGE HJÆLP TIL:

  • En effektiv og realistisk by- og handelslivsstrategi?
  • Aktivering af tomme butikslokaler?
  • Opbygning af bymidtesamarbejde?
  • Styrket grundejerengagement i bymidten?
  • En robust bymidteplan?

Så lad os drikke en kop kaffe og snakke om, hvad andre byer har gjort, og hvordan en god proces kunne se ud hos jer.

Den gode bymidteplan: Byrum for alle og levende kantzoner

Hvis man tænker på, at der skal være byrum og opholdssteder for alle byens borgere – unge som gamle – er det en god indgang til at skabe den levende bymidte.

Nogle gange skal man bare stille rammerne til rådighed, så er der pludselig nye borger­grupper, der gerne vil bruge bymidten og være med til at skabe liv. Det har man fx oplevet i Birkerød.

Levende kantzoner er også meget vigtige for oplevelsen af en levende by. Butikkernes facader kan udvikles samtidig med byrumsinventar og grønt i gågaden. Silkeborg er en af de byer, hvor der er inspiration at hente her.

Både dagligvarebutikker og offentlige funktioner kan være stærke bylivsskabere. På Hernings gågade har et nyt bibliotek styrket kundeflowet betragteligt og skabt et populært mødested for alle borgere direkte i bymidten.

Bymidteplaner kan tænkes sammen med LAR (regnvandshåndtering) og nogle gange kan en ny bymidte nærmest finansieres ad denne vej.

I Nordenskov blev et LAR-projekt løftestang til en ny og grøn bymidte, udviklet i samarbejde mellem borgere, kommune og forsyning.

En ambitiøs og realistisk detailhandelsstrategi

Butikker er afgørende for en levende bymidte. For bylivet, ejendomsværdierne, evnen til at tiltrække turister og fastholde borgere.

Med den rigtige indsats er det muligt at fastholde og udvikle butikslivet også i mindre byer.

En klog placering af dagligvare­butikker, efteruddannelse af detailhandlen og en fastansat citymanager, der aktivt udvikler byens butiksliv, er nøgler til at realisere potentialet.

I en udviklingsproces er det guld værd at få bragt eksempler fra andre byer i spil. Det motiverer og inspirerer at høre, hvad andre er lykkedes med.

I den nordtyske by Dannenberg (8000 indbyggere) har en citymanager aktiveret 22 butikslokaler, sikret generationsskifter, etableret  markedsføringssam­arbejde og turistkontor i Hamburg og meget meget mere.

I Hedensted Kommune har en citychef siden 2013 arbejdet målrettet med udvikling af detailhandlen. Det har skabt resultater.

I Alken har står borgerne bag en digital landhandel, der sikrer dagligvareforsyningen trods kun 284 indbyggere i landsbyen.

Bymidtesamarbejde, BID og Town Center Management

Byer, der lykkes med at skabe en spændende og velholdt bymidte er kendetegnede ved stærke og tillidsfulde relationer og et mere eller mindre formaliseret samarbejde mellem aktørerne i bymidten. Ofte med kommunen i en drivende rolle.

I en bymidteproces er det godt at få præsenteret de samarbejdsmodeller, som andre byer har haft gode erfaringer med. Derefter kan vi via interviews, workshops mv. finde ud af, hvad der skal til for at engagere aktørerne i jeres by.

Esbjerg har siden 1995 haft et unikt bymidtesamarbejde, hvor private aktører medfinansierer bymidteudviklingen (også anlægsinvesteringer). I fællesskab aftaler ca. 50 repræsentanter for kommune, erhvervsliv, kultur, grundejere etc., hvilke konkrete udvik­lingsprojekter der skal tages fat på for at styrke bymidten.

Business Improvement Districts (BID) er en mere forpligtende samarbejdsform. I Hamburg har man haft BID siden 2005 og mange erfaringer med samarbejdsformen.

På en studietur til Hamburg kan man både opleve kvarterer, der er udviklet med BIDs og kvarterer, hvor city managere uden dette instrument har styrket identiteten og butiksudviklingen i et bymidtekvarter.

I Hillerød gør man lige nu meget positive erfaringer med opbygning af "Town Center Management".