LANDSBYUDVIKLING

EN LOKAL UDVIKLINGSPLAN, FÆLLESSKABSØKONOMIER OG AKTIV UDVIKLING AF BOLIGUDBUDDET - SÅ ER I GODT PÅ VEJ!

448

Landsbyudvikling - med den rigtige værktøjskasse er meget muligt

Landsbyerne udfordres af flyttemønstre, (urbanisering) og centralisering af servicetilbud.

Der skal gøres en særlig indsats for at fastholde landsbyen som rammen om det gode liv, der fortsat kan tiltrække nye borgere og dermed ny energi.

Mange steder lykkes det takket være ressourcestærke borgere, der med stor frivillig arbejdsindsats og stærke projektkompetencer får vedligeholdt byen, investeret i udvikling, udviklet servicetilbuddene og tilført nye boliger af den type, der mangler.

Med den rigtige værktøjskasse kan overraskende meget lade sig gøre i landsbyerne.

På konferencen "Den bæredygtige landsby" 19/6 2019 i Skælskør var der rig inspiration. Læs take-aways her.

Kan I bruge hjælp til:

  • En lokal udviklingsplan, der både er ambitiøs og realistisk?
  • En udviklingsproces, der virkelig engagerer borgerne?
  • Bæredygtige tiltag – socialt, økonomisk og miljømæssigt?
  • Fastholdelse af privat og offentlig service?
  • Udvikling af byrum og boligmasse?
  • Fællesskabsøkonomier som løftestang?

Så lad os drikke en kop kaffe og tale om mulighederne.

Lokal udviklingsplan – med fælles finansiering?

En lokal udviklingsplan, der samler borgernes ønsker og er blevet til i en inddragende proces, er et godt udgangspunkt både for lokale indsatser og for dialogen med kommuner, boligselskaber og fonde om udviklingen af landsbyen.

I Sennels i Thy har borgerne vedtaget en udviklingsplan for 2016-21, og realiseringen er i fuld gang. Borgerne har dannet et investeringsselskab, der understøtter realiseringen. På kort tid var der indsamlet 600.000 kr. og da købmanden skulle udvide, blev der indsamlet 1.200.000 kr. Der er syv indsatsområder i planen, herunder nye lejeboliger i bymidten, og realiseringen er i fuld gang.

I en lokal udviklingsproces er det guld værd at få bragt sådanne eksempler i spil - det inspirer at høre, hvordan andre er gået ambitiøst til udviklingen af deres by.

En samlende identitet for landsbyen

Nogle gange kan man finde en samlende identitet for landsbyen - et tema, der bliver en fortælling om, hvem vi er - både indadtil og udadtil. Det har en stærk kraft. Et par eksempler:

Siden 2009 er energi blevet et samlende tema for landsbyen Horslunde på Lolland. Byen har stor glæde af sin nyfundne identitet, der vurderes at fastholde indbyggertallet. Huse er blevet energirenoveret; folkeskolen og idrætshallen er udstillingsvinduer for energieffektivitet; håndværkere og andre erhvervsdrivende med interesse i energi slår sig ned i byen etc.

I nordvestjyske Selde er kunst blevet et samlende tema - med galleri, værksteder, kunstnerboliger mv. Kunst er også en rød tråd i områdefornyelsen i byen.

Fastholdelse af offentlig og privat service

Adgangen til indkøb, vuggestue, børnehave, skole og læge styrker landsbyen som bosætningssted. Det samme gælder transporttilbud til større byer. Der er masser af eksempler på kreative løsninger – næsten altid med borgerne i en drivende rolle.

I Alken ved Skanderborg har borgerne siden 2013 drevet "digital landhandel" med frivillig arbejdskraft. Den fører et mindre basisudvalg af varer, og hver dag kl. 16 kan borgerne hente varer, de selv bestiller på osuma.dk. Butikken er også socialt mødested i byen.

I Jungshoved kan borgerne to gange om dagen tage delebussen Frøen til Præstø. Frivillige "frøpassere" står for turene, der koster fem kroner. Frøen administreres af Jungshoved Lokalråd og støttes af Vordingborg Kommune.

Frøpasserne hjælper også med at hente/bringe pakker, varer, medicin o.l Borgerne kan også booke delebussen mod betaling af de direkte driftsudgifter.

Fællesskabsøkonomier

”Fællesskabsøkonomi” er nøglen til realisering af mange projekter. Fællesskabsøkonomier dækker over, når borgere, erhvervsliv mv. i fællesskab går sammen om at finansiere udviklingstiltag i deres by.

Det kan fx være til udvidelse af en dagligvarebutik, opstart af en fællesejet restaurant eller i form af anparter i et lokalt udviklingsselskab.

De gode eksempler pibler frem i øjeblikket, og der er ingen tvivl om, at fællesskabsøkonomier er nøglen til at løfte mange udviklingstiltag i landsbyerne.

Udvikling af boligudbuddet

Landsbyerne har kvaliteter, der gør dem attraktive at bo i, men ofte mangler de rigtige boliger.

Det kan være lejeboliger til de ældre i området, så de kan sælge huset og blive boende i området.

Eller der kan ligge et potentiale i at omdanne nedlagte landbrugsbygninger og erhvervslokaler til bofællesskaber.

Et udviklingsprojekt på Østdjurs undersøger lige nu, hvordan tomme bygninger kan matches med folk, der er interesserede i at bo i bofællesskab. Til det første informationsmøde kom over 100 interesserede.